mandag den 24. september 2012

Min kultur rygsæk

Min kultur rygsæk

 Lad mig starte med at sige jeg aldrig har været et særlig kulturelt menneske/barn. Jeg har dog nogle minder fra min barndom og bøger, museer og film m.m.
Bøgerne jeg husker fra min barndom er ABC bogen, hvor der var sange og rim med de enkelte bogstaver. Min mor sang/læste altid disse små vers op for mig inden jeg skulle sove.

Tv-programmer jeg kan huske fra min barndom er hovedsageligt tegnefilm i form af disney show, og andre. Men også noget som robinson og fangerne på fortet, er noget der har samlet min familie. Vi sad cleanet til den lille firkantede kasse søndag efter søndag for at se robinson.
Jeg kan også huske de klassiske programmer fra "børnetime", som 'Bamse og kylling', 'Anna og Lotte' samt 'Kaj og Andrea'
http://www.youtube.com/watch?v=veOVtJGniG8 
Her er en af de sange jeg kan huske fra min barndom, med børnetime og "bamse og kylling"

Teater er ikke noget vi har brugt  tid på i min familie, jeg har været i teateret, når vi er blevet 'tvunget' derned med skolen. Det har sommetider været sjovt, men til tider også død træls at skulle belemres med dårligt skuespil og alt for hårde pladser.

Museer har vi aldrig brugt tid på i min familie. Selv om vi har rejst rigtig meget, har vi aldrig brugt tid på at gå på museer. Vi har altid bare ligget og slappet af ved poolen.

Kunstværker jeg kan huske fra min barndom, kan velsagtens tælles på en hånd. Jeg kan mindes engang vi var i Venedig, hvor vi var inde i Markus kirken, det var en stor oplevelse og noget af det smukkeste jeg
nogensinde har set.










Her er et billede af Markus Kirken i Venedig på Markus Pladsen.

I skolen havde vi forskellige kulturprojekter i form af emneuger o.lign. Hvor man har arbejdet med alt muligt forskelligt, der ikke rigtig har noget at gøre med skolen. Jeg har lært at arbejde med træ og lave forskellige redskaber af træ i forbindelse med disse emneuger f.eks.

I mit 'Voksne' liv har jeg ikke været med til det store. Da jeg gik på efterskole på Skyum Idrætsefterskole havde vi dage hvor folkeskole børn kom og var aktive en hel dag hos os.
Her for nyligt havde vi kulturnat på skolen, det var en stor oplevelse at være med til. Målgruppen var børn og den tror jeg vi har ramt meget godt, personligt synes jeg i hvert fald der var rigtig mange børn, både med forældre men også uden.


- det var lidt man min kulturelle baggrund.

2 kommentarer:

  1. Hej Nikolaj

    Spændende blog du har lavet.
    Sjovt og overraskende baggrundsbillede med bussen allernederst. Belønning til den læser, der scroller helt ned - fin finesse :-)
    Din blog er overskuelig - vær blot opmærksom på, at dit blogarkiv vokser efterhånden som du poster indlæg, så du kan overveje at lade arkivet og din profil bytte plads, da det er rart for læseren, at man hurtigt kan finde frem til blogbestyreren.
    Det er spændende at læse dit indlæg om din oplevelse af studiestarten og rigtig skønt, at du har sat et foto på fra Skæg med bogstaver.
    Dit indlæg om kulturrygsækken er også spændende og giver et godt billede af, at du faktisk har meget forskelligartede kulturoplevelser med dig.
    Vær opmærksom på at du kan vælge at gøre billederne større. De er et godt blikfang og må efter min mening gerne blæses meget større op.
    Især Markuskirken og billedet fra Skæg med bogstaver bliver lidt svært at se de fine detaljer på.

    Husk at linke til de andres blogs. Du kan finde dem alle på personalestuen.bogspot.dk nu.

    Hilsen Mette

    SvarSlet
  2. blogspot ikke bogspot selvfølgelig :-)

    SvarSlet